Ejendommen
Andelsboligforeningen Søjlegaarden’s ejendom er tegnet i nyklassicistisk stil af arkitekten Louis Hygom (1879-1950) og opført i 1922 af Københavns Kommune under navnet 'Karré VIII'.
Ejendommen består af en enkelt sammenhængende karré med en fælles gårdhave og omfatter 14 opgange af fem etager.
Ejendommen indeholder i alt 140 lejligheder, hvoraf 136 er andelslejligheder og 4 er lejeboliger. Dertil råder foreningen også over 2 erhvervslejemål.
Ejendommen er beliggende på matrikelnummer 4912 Udenbys Klædebo Kvarter, København, med et grundareal på 3.703 m².
Med et bebygget areal på 2.187 m² i fem etager bliver det til et boligareal på 10.865m², 70 m² portareal, 2.187 m² kælder samt 1.849 m² uudnyttet tagetageareal med depoter og tørreloft.
De oprindelige tegninger kan downloades nederst på siden.
Arkitekttegninger, 1921