Korttidsudlejning


Retningslinjer for korttidsudlejning

Korttidsudlejning er tilladt ifølge foreningens vedtægter §11 stk. 4.

En andelshaver kan fremleje sin lejlighed helt eller delvis i en kortere periode til ferieformål. Udlejningen må ikke få erhvervslignende karakter eller omfang og følgende vedtagne retningslinjer skal iagttages:

A ) Andelshaver skal opretholde sin folkeregisteradresse i lejligheden, og det er andelshavers ansvar at sikre, at lejer er bekendt med og overholder andelsboligforeningens husorden og eventuelle øvrige regler i ejendommen.

B ) Bestyrelsen skal forud for hver udlejning orienteres skriftligt ved brug af formularen her til højre eller ved fremsendelse af lejekontrakten på e-mail.

C ) Lejligheden må kun udlejes 28 dage pr. kalenderår á max 1 uges varighed pr. gang.

D ) Lejligheden må ikke udlejes i perioden fra 22. december til 2. januar.

E ) De øvrige beboere i samme opgang skal forud for hver udlejning skriftligt orienteres om udlejen. Orienteringen skal indeholde information om:

- Antallet af lejere

- Lejeperiodens længde

- Kontaktoplysninger til andelshaver.

Den pågældende orientering skal lægges i hver enkelt lejligheds postkasse eller slås op i opgangen.

F ) Udlejning må kun ske gennem AirBnB, som sikrer, at der mellem lejer og udlejer udfærdiges de fornødne godkendte lejekontrakter, depositum samt forsikringer.

Overtrædelse af reglerne for udlejning anses for at være til alvorlig skade eller ulempe for andre medlemmer eller foreningens virksomhed. En sådan overtrædelse vil i gentagelsestilfælde efter forudgående påkrav kunne medføre eksklusion.

Klager vedrørende korttidsudlejning skal sendes til Bestyrelsen